Gjern Kirkes historie

Gjern Herred findes omtalt allerede i 1231, mens kirken først nævnes i 1428. Der er dog ingen tvivl om, at den er betydeligt ældre. Kirken ligger på toppen af en bakke i hvert fald i forhold til det nært omgivende landskab. Ser man længere ud hæver et bakket landskab sig over kirke og by.

Kirkegården, der på de fleste sider er omhegnet af stendiger, er blevet udvidet flere gange i årenes løb.

I forbindelse med reformationen er Gjern Kirke sikkert blevet kongelig ejendom. Der har så i tidens løb været forskellige ejere, indtil kirken i 1803 indgik i grevskabet Frijsenborg, hvor den forblev indtil 1. juli 1921, hvorefter kirken overgik til selveje.

Kirken består af kor med apsis og skib, der antageligt er bygget i sidste halvdel af 1100-tallet. Den nuværende apsis er dog bygget i 1903. Ved vestgavlen er der tilbygget et tårn i 1861, hvis underetage fungerer som våbenhus. Kirken er bygget af granit, men de ældste dele fremtræder nu i hvidkalket stand.

Kirken har oprindeligt haft tre indgange. Foruden skibets oprindelige to, som nu er tilmurede, findes der også en dør i korets nordside. Gjern Kirke er den eneste landsbykirke, der har tre søjleportaler oven i købet med kors i dørenes overliggere.

Omkring år 1500 er der blevet indbygget hvælv i kirken som erstatning for det oprindelige loft. I 1736 gennemførtes en større reparation, der i 1861 efterfulgtes af en totalrenovering i forbindelse med bygning af tårnet. Endelig skal det nævnes, at kirken er istandsat i begyndelsen af 1950erne.

Vinduer nævnes første gang i 1848, men senere i 1861 indsættes fem jernrammevinduer.

Gjern Kirkes ældste inventar er den romanske døbefont, der ligner døbefontene i Tvilum og Vejerslev. Døbefonten har selvfølgelig så stor en kumme, at et lille barn kunne lægges derned.

Der findes et dåbsfad fra ca. 1550 lavet i Sydtyskland i messing med en billedfremstilling af syndefaldet. Det antages, at det er blevet erhvervet i nyere tid, idet kirken i 1727 får skænket et tinfad til døbefonten.

I november 2010 har kirken modtaget et nyt dåbsfad udført i sølv af sølvsmed Allan Scharff, som har lavet andre ting til kirken. Den smukke gave er blevet givet i forbindelse med Kirsten og Erik Nyengårds guldbryllup og i taknemlighed for, at det er gået familiens fire sønner godt.

Dåbskanden af messing skænket i 1944 som taknemlighedsgave af dyrlæge P. Nyengård og hustru.

Alterbordet er fra 1894 udført af snedker P. Pedersen fra nabosognet Søby.

Altertavlen er fra ca. 1615 ligesom den i Linå. Begge lavet af Jesper maler fra nævnte lokalitet.

I 1913 blev tavlen restaureret og tilbageført til de oprindelige farver. I midterfeltet står med gyldne indskrifter på sort bund indstiftelsesordene til nadveren. I topfeltet Jesus med sejrsfanen.

Kirkens alterkalk og disk fra 1985 /1986 er ligesom det nye dåbsfad udført af guldsmed Allan Scharff.

På alterbordet findes alterstager af messing skænket 1609 og en syvarmet lysestage med inskription.

Selve alterskranken er udført i 1895 efter Frijsenborgarkitekt Carl Kiilsgaards model.

Prædikestol og lydhimmel er fra begyndelsen af 1600 tallet måske udført af samme mester som prædikestolen i Linå kirke.

I koret står præstens armstol med Frijsenborgs våben. Enkelte stolestader har indgraverede monogrammer.

I selve skibet ses præsterækketavler og gravminder i skikkelse af epitaphie.

Gjern og Skannerup kirker er i den heldige situation at have tre smukke messehagler i rød, grøn og violet passende til de liturgiske højtider i kirkerne. Den sidste nye, den violette blev taget i brug den første søndag i advent 2009. Messehaglerne er designet og bekostet af Aase Kusk, som også har vævet specielt stof, lavet smukke kniplinger og syet messehaglerne.

I ældre tid var præstegården landsbyens største gård, senere blev den udflyttet og er nu nedlagt og jorden solgt.

Den nuværende præstebolig, der ligger øst for kirken er bygget i 1971.

Kapellet er bygget i 1964. Det indeholder et venteværelse til brug for eksempelvis gæster med barn til dåb.

I 2010 blev en ny graverbygning beliggende øst for kirken indviet og taget i brug. Deri er lavet materielgård og faciliteter til de ansatte og i 2012 fik kordegnen også kontor der.

Mange kunstnere har været optaget af byen Gjern og dens omkringliggende smukke naturområder.

Kunstmaleren Erik Rådal, som var barnefødt i Gjernområdet, har afbildet både kirke og kirkegård på adskillige malerier. Erik Rådal blev ikke så gammel, idet han dør i 1941, kun 35 år. Hans gravsted findes på Gjern Kirkegård.

Kildemateriale: Danmarks Kirker 7. bind, 36 hefte. Udgivet af nationalmuseet.

Bodil Dahl-Nielsen, Gjern Skannerup Menighedsråd 2011.

Gjern Kirke

Østergade 6
8883 Gjern

Besøg kirken

 

Enhver er velkommen til at komme og besøge Gjern Kirke. For at være sikker på at kirken er åben bedes man dog kontakte graver Otto Jensen på telefon 30 68 23 97 og aftale en tid.