Leje af sognehuset

 

Retningslinjer for brug af Gjern Sognehus

Sognehuset i Gjern kan anvendes til arrangementer arrangeret af menighedsråd, præst og ansatte i Gjern- Skannerup Sogn.

I forbindelse med et arrangement i kirkerne kan sognehuset lejes til mindesammenkomst efter begravelse/bisættelse og reception i forbindelse med dåb/bryllup. Der opkræves en leje på 400 kroner pr. arrangement. Kontakt sker til kirkekontoret.

Menighedsrådsformand og præst kan i fællesskab træffe afgørelse om anden anvendelse af Sognehuset. Det skal være til brug, der har relation til kirken.

Kunstudvalget

 

Kunstudvalget består af Else Jørgensen, Ragnhild Hansen og Birgit Andersen.

Vi har i udvalget besluttet at kontakte folk i lokalområdet, der arbejder kreativt i forskellige materialer. Udstillingerne kører ca. 3 måneder. Vi vil være behjælpelige i forhold til ophængning eller opstilling. I kan henvende jer til en fra udvalget, hvis I gerne vil udstille.

Da vi gerne vil være med til at så mange som muligt får glæde af udstillingerne og vores dejlige Sognehus, vil der udover arrangementer være åbent, når kordegn Helle Eg Andersen er på kontoret. Det er mandag til torsdag fra kl. 9.00 til 13.00.

 

 

 

Sognehuset

Gjern-Skannerup pastorats sognehus ligger lige overfor Gjern Kirke.

Der er et stort fællesrum med plads til ca. 60-65 personer til spisning. I fællesrummet er der computer og projektor og mulighed for mørklægning.

I det tilhørende køkken er der service, stor kaffemaskine, komfur, ovn og opvaskemaskine.

Sognehuset bruges primært til sangaftener, spaghettigudstjenester, sogneaftener, foredrag mv.

 

 

Udstiller i Sognehuset

Inger Marie Nøhr Kristoffersen.
Født i august 1943 og opvokset i Gjern.

Min første ansættelse var på Østvendsyssels Ungdomsskole i Dronninglund, som lærer i de kreative fag.
I 1978 fik jeg ansættelse på Den Kristne Friskole Klippen i Voel, som børneklasseleder m.m.
Der var jeg arbejdede indtil 1996, hvor jeg fik orlov og var på et årskursus på Diakonhøjskolen i Århus. På årskurset på Diakonhøjskolen deltog jeg også i et kursus i billedkunst.

Efter endt årskursus valgte jeg at søge nye udfordringer. Jeg søgte og jeg blev ansat i indskolingen på Frisholm skole i Them. Senere blev jeg ansat i Gjern kommune og arbejdede i specialklasser.
Gennem mit skolearbejde har jeg selv undervist i billedkunst og jeg har deltaget i mange kurser i faget på Amtscentralen.

Jeg har i 6 år undervist i billedkunst i Kirkens Korshær i Randers.
I fem år har jeg gået til undervisning på Billedværkstedet i Silkeborg hos Inger-Lis Jørgensen
Weekend kursus med Rigmor Bak fra Gjern, som underviser.
I to år har jeg deltaget i undervisning på Billedskolen i Skovby hos Ellen Magrethe Møller og Erling Hylander.

Mine motiver er fortrinsvis fra naturen, rejser og mødet med det kristne budskab i kirkerummet, i musik og læsning. Jeg maler altid i akryl og redskaberne er pensel, spartel eller med højre pegefinger.
Det er ikke målet med mine billeder, at beskueren får den sammen oplevelse som jeg selv fik, da jeg ”oplevede billedet”, men det er mit ønske, at udtrykkene er så inspirerende, at man finder sin egen ”historie” eller sit eget budskab i billederne.

Billedmaler
Inger Marie Nøhr.
Tingbakken 37, Gjern.
Mobil 23461943